SUNDHEDSAFTALEN – PANIK FØR LUKKETID?

I Radikale Venstre ønsker vi et sundhedssystem, hvor vi bliver mødt som mennesker – med ligeværd og i øjenhøjde. Hvor man ikke skal være ressourcestærk for at klare sig. Med dette smalle forlig, bliver min demokratiske stemme i et regionsråd, byttet ud med en høringsret. Vorherre bevares. Det hedder centralisering og således erstattes demokrati med bureaukrati. Du skal ikke være ressourcesvag, for så rammer du sikkert muren hurtigt.Sundhedsaftalen dufter af panik før lukketid. Lad os samle landet om brede forlig, uden at gå på kompromis med demokratiet.

Ser vi på udgifterne til sundhedsvæsenet, så er de steget med 56 % pr. indbygger siden 2000 (målt i faste priser). Det offentliges øvrige udgifter er i samme periode “kun” steget med 19 %. Og vi ved også fra statistikken, at vi i løbet af en kort årrække, vil finde flere og flere ældre, der får behov for hjælp af sundhedsvæsenet.

Men når man så ser på finanseringen, så begynder tidsperspektiverne at smuldre. Regeringen peger på, at de mange stramninger på udlændingeområdet har givet færre asylansøgere og derved finansering til sundhedsudspillet. Regeringen peger også på, at den lave arbejdsløshed giver færre på beskæftigelsesydelser, hvilket også frigiver midler.Men hvad gør vi, den dag kriserne igen banker op døren – skal vi så sende sygeplejeskerne på deltid igen?
Og var det vores stemme til regionsrådsvalgene værd? Hvis blot regeringen havde droppet den gamle våde drøm om nedlæggelsen af regionerne, for at søge et bredt forlig til at styrke sundhedsvæsenet, så havde vi sikkert stået med et bredt og mere fremtidssikret forlig.